Bødetakster for hastighed

Siden her er anklagemyndighedens egne taksttabeller, gengivet som de er trykt, med kilden og ikrafttrædelsesdatoen under hver enkelt. Rækkerne er hastighedsoverskridelsen i procent af den grænse, der var skiltet — ikke i kilometer i timen. Kolonnerne er vejtypen. Det er hele nøglen, og den er værd at have med, før man læser et beløb: det samme antal kilometer i timen for meget er en helt anden række på en vej med lav grænse end på en motorvej.

De to store tabeller — tunge køretøjer og andre køretøjer — ser ens ud og er det ikke. De har ikke det samme antal kolonner, kolonnerne står ikke i samme rækkefølge, og de to tabeller er enige fra et stykke oppe i intervallerne og uenige nedenunder. Læs derfor altid kolonneoverskriften og ikke kolonnens plads. Knallert har sin egen stige med vejledningens egne intervalformuleringer, og den er nøglet på knallertens egen lovbestemte hastighedsgrænse og ikke på den skiltede.

Højhastighedstillægget er en stige for sig. Den er nøglet på den hastighed, der faktisk blev kørt, og lægges oven i taksten fra en af de andre tabeller. Stigen stopper ved sit sidst trykte trin, 230–239 km/t; teksten ved siden af den siger, at tillægget fortsætter uden øvre grænse, og den sætning står under tabellen med sin egen kilde. Siden trykker ikke et trin, vejledningen ikke selv trykker.

Vejarbejde ganger til sidst. Vejledningen ganger den samlede bøde med 2 — altså efter at et eventuelt højhastighedstillæg er lagt til, ikke før. Faktoren står i vejledningen. Loven bag den gør vejarbejde til en særlig skærpende omstændighed og fastsætter ikke noget beløb, og de to sætninger står derfor som to felter med hver sin mærkat længere nede på siden.

Uanset hvad en tabel viser, er der rammer i loven selv. For hastighedsforseelser udmåles bøder til 1.200 kr. eller beløb derover, som er delelige med 600 kr.. Det er derfor, takstbeløbene i tabellerne ser ud, som de gør — de er ikke tilfældige runde tal, de er tal, der går op. Færdselslovens bestemmelse om udmåling rummer flere sætninger, der tilsammen sætter 7 forskellige beløb, og to af dem er tilfældigvis ens og betyder to forskellige ting: det ene er en bundgrænse, det andet er det tal, bøden skal kunne deles med.

Nedsættelserne er to selvstændige grundlag med hver sin bindende styrke og hver sin bundgrænse. De står i vejledningen om de generelle retningslinjer og ikke i takstvejledningen, og siden viser dem derfor med deres egen kilde. Bundgrænsen på 500 kr. gælder begge grundlag, og en nedsættelse kan ikke føre under den.

Og så er der en undtagelse, som er værd at læse to gange, fordi den peger den modsatte vej af, hvad man ville gætte: nedsættelserne gælder ikke for spirituskørsel. Vejledningen siger det udtrykkeligt. En beregning, der satte den almindelige nedsættelse på en spiritusbøde, ville ramme forkert i den retning, en læser handler på. De to regler er naboer i kilden og skal ikke gøres til én.